00,00DKKGå til kassen
Udlejning
Kanoner
Effektmaskiner
Kontroludstyr

Brandhæmmer

  • Nyhed
    Burnblock 0,5L Spray
    DKK180,00
    På lager - klar til levering
    65
  • Nyhed
    Burnblock 5L
    DKK839,00
    På lager - klar til levering
    4
Vis med moms
 Side 1/1 
Professionel brandbekæmpelse - FØR ilden opstår!

Burnblock er effektiv brandbekæmpelse før ilden opstår. En miljøvenlig og fuldstændig giftfri væske, som kan sprøjtes direkte på alle sugende materialer. Når det er tørret op, har materialet den brandhæmmende funktion.

Tidligere var brandhæmmer noget giftigt stads, som indeholdt et aktivt middel ved navn bromider – dette middel var yderst sundhedsskadeligt og en teatertekniker ved navn John Griem besluttede sig for at opfinde et nyt giftfrit brandimprægneringsmiddel. Det blev til Burnblock og det er patenteret over det meste af verden i dag. Her på hjemmesiden, kan du læse mere om Burnblock brandhæmmer og se video af det i funktion.

Burnblock benyttes af de fleste danske teatre, til at brandimprægnere kulisser, scenetæpper og rekvisitter. I en teaterforestilling, benyttes der mange forskellige materialer, og det er så langt fra alle der er brandhæmmet fra fødslen. Her stiller brandmyndigheden så krav om, at alle brandbare materialer skal efterbehandles med brandimprægnering. Det skal naturligvis sikre, at der ikke kan ske en hurtig brandudvikling, som er farlig for de optrædende, det tekniske personale og naturligvis publikum.

På plejehjem sker der ofte ulykker ved, at de ældre sidder i en stol og ryger eller måske endda ligger i sengen. Falder de i søvn eller taber en glød uden at bemærke det, kan det hurtigt udvikle sig til en farlig situation. Man kan behandle alt omkring de ældre med Burnblock, og forhindre ilden i at udvikle sig. Den transparente væske sprayes blot på tæpper, interiør, gardiner, sengetøj, puder osv. og det mindsker effektivt risikoen for brand. Det er en meget lille investering der skal til, for at sikre de ældres sikkerhed mod brand i deres bolig.

Vi er også leverandør til mange messer og udstillinger. Her bruges mange forskellige typer træ, tekstiler og pynt, som alle skal være brandhæmmet. Også nisselandskaber og udstillinger i butiksvinduer bør behandles med Burnblock brandhæmmer.

Der stilles også krav til brandimprægnering i de mange forsamlingshuse rundt om i landet. Gardiner, tæpper og interiør må ikke være brandbare, og her er Burnblock igen den billigste og bedste løsning. Væsken fordeles i et tyndt lag på materialerne med en spray, og når det det er tørt igen, er materialet brandhæmmet med op til 90%. Den letteste arbejdsgang på et teater eller forsamlingshus er, at gardiner eller tæpper hænges op på husets trækstænger over scenen. Bind materialerne på stangen og start med at have trækstangen 2m over gulvet og begynd behandlingen med at sprøjte brandhæmmer på begge sider. Husk, at stoffet kun skal fugtes og ikke gennemvædes. Træk så stangen op i 4m højde, så der nu er et nyt område på 2m der kan behandles og så fremdeles, indtil alt har materiale er behandlet. Lad stoffet tørre i 2-3 timer og herefter er den ønskede effekt opnået.    

I vinterhalvåret hygger vi os her i Danmark med levende lys i juledekorationer og adventskranse og disse kan med fordel også behandles. Alt omkring levende lys, kan udgøre en fare for at hjælpe en brand i gang.

Overalt hvor levende lys, ild eller cigaretter benyttes, er der grund til at brandhæmme omgivelserne. Det kan således også være i bilen, i båden, i sommerhuset eller i campingvognen.

Den største brandbeskyttelse opnår man ved, at tænke Burnblock ind i hverdagen, sammen med de øvrige sikkerhedstilbud der findes. Her er røgalarmer nok den mest effektive livredder der findes, men det er absolut også livsvigtigt, at ilden ikke bredder sig og her er brandimprægnering vigtig. Hvis man har sikret sig med en røgalarm, som advarer hvis der opstår røg og samtidig har svækket ildens evne til at brede sig, så er man langt bedre sikret.

Brandsikring med Burnblock sikrer dig og dine værdier. Vi har altid varen på lager og kan sende ud fra dag til dag.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive en mail, hvis du har spørgsmål til Burnblock brandhæmmer - vi svarer altid indenfor kort tid.