Kunst SneVi leverer kunstig sne både sommer og vinter!Kunstig Sne til jul og vinter effekterVi har Danmarks største udvalg i kunstig sne til alle anledninger. Vi har både dekorationssne, sne der daler og snemaskiner – alt er på lager året rundt og på confetti-world.com kan du handle hele døgnet. Vores snetyper består af flere slags, som har forskellige størrelser snefnug, farve, glans eller andre egenskaber, som gør at det kan tilpasses en hver given opgave. Kunstig sne har til alle tider været benyttet til at skabe den hygge og perfekte illusion af jul og vinter, som både voksne og børn elsker. Kunstsne bliver flittigt benyttet til snelandskaber, hvor julesneen falder omkring nisser og julemanden. Men også i forretninger og indgangspartier bliver vores julesne flittigt benyttet. F.eks. i glasmontre eller udstillingsvinduer, kan der hurtigt laves en fantastisk snedekoration. Vi har en speciel type sne kaldet decor snow antidraft, som er god til steder med persontrafik og træk, idet den er tung og bliver liggende. Rundt omkring på teatrene laves der hvert år en juleforestilling, og de benytter ofte vores snemaskiner eller decor snow til at lave en lokal snebyge på scenen. Den bedste illusion af faldende sne skabes med vores sneflager, som er små stykker papir på 1x1 cm, som i sig selv ikke ligner sne, men når sneen daler i luften, er sneflagerne yderst troværdige. Snefaldet kan laves med vores Swirl Fan, som er en blæser man kan styre trinløst og dermed herske over sit eget snevejr. Nogle teatre har selv nogle snemaskiner som består af tromler med en masse huller i, hvor sneen drysser ud af. Vi leverer ofte kunstsne til temafester og diskoteker, som laver vintertema indendørs. J-dag er dagen hvor julebryggen udkommer, og her bruges der store mængder julesne til at markere julens komme. En snemaskine foran indgangspartiet på diskoteket kan øge opmærksomheden væsentligt og trække mange gæster ind. Indendørs kan man pynte yderligere op ved at brede sne ud på gulvet og lade sneen dale fra loftet – så er gæsterne sikre på en fantastisk livagtig oplevelse i sneen. Vi har også sort sne i vores udvalg. Det er lidt på hovedet, men det skyldes der har været en del efterspørgsel på sort sne til bl.a. messer og modeshows. Desuden har teatrene benyttet dette produkt, til at lave en aske effekt af 11. sept., da de 2 tvillingetårne styrtede i grus i New York. Blander man sort sne med lidt hvid sne, giver det en fin gråsort masse, som sagtens kan gøre det ud for en realistisk aske. Sne til dekoration og pynt er naturligvis mest benyttet i november og december måned i anledning af julen, men vi har valgt at lagerføre det året rundt, idet kunstig sne også bruges tril andre opgaver, på andre tider af året. Vores decor snow serie bliver således flittigt brugt til film og reklameoptagelser. Det kan også være Alle vores snetyper er ikke brandbare, og må derfor benyttes alle offentlige steder såsom messer, teatre, butikker osv. Decor Snow er fremstillet af polyethylen. Produktet er allergivenligt, og ikke giftigt såfremt det ved et uheld indtages. Produktet kan ikke brænde. Det indgår dog i naturens kredsløb ved industriel forbrænding. Sneproduktet kaldet Decor Snow Iris skaber et glinsende snedrys af ren Disney eventyr. Sneen skal blot belyses rigeligt, og så sender den funklende glimt tilbage, så sneen ligner en ren eventyrfilm. Iris sne kan også kombineres sammen med de andre snetyper, så de på toppen for lidt glans og lysrefleksion. Vi spår kunstig sne en god fremtid, idet vi her i norden gerne vil så tæt som muligt på illusionen om en hvid jul. Den globale opvarmning vil måske medføre, at der bliver endnu længere mellem vintre med ægte sne, og det kan kun styrke lysten til at lave noget der ligner, og her er kunstsne i alle vores afskygninger en hjælp. |